Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Nyhed | 22. jun. 2023
Sommerhilsen fra Erhvervshus Nordjylland: - Mere ro i erhvervslivet det seneste halve år
Med et varmt og solrigt vejr i juni måned har sommeren allerede været over os et godt stykke tid. For de fleste af os er tiden nu ved at nærme sig for, at vi kan holde fri, komme ned i gear og nyde vejret.
Indhold er hentet
Inden vi trækker stikket, vil jeg her gøre en kort status på 2023 hidtil.
Starten af året var præget af stor økonomisk usikkerhed for de nordjyske virksomheder på grund af den frygtelige krig og inflationen. Men i løbet af foråret er den økonomiske stemning vendt.
I maj var inflationen faldet til 2,9%, og med en ledighedsprocent på 3,2% er beskæftigelsen fortsat høj i Nordjylland. Samtidig ligger antallet af nordjyske konkurser fortsat på et normalt niveau med ca. 35 i maj måned.
De positive tendenser smitter af på de nordjyske virksomheders forventninger til fremtiden. De har nemlig ændret sig væsentligt siden årsskiftet. En netop offentliggjort analyse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virksomhedspanel viser, at på blot et halvt år er de nordjyske SMV’ers positive forventninger til den fremtidige udvikling steget markant. Ud af de nordjyske virksomheder vurderer 39% i dag, at deres økonomiske situation vil udvikle sig positivt eller markant positivt de kommende seks måneder – det er næsten en fordobling i forhold til forventningen for blot et halvt år siden.
Mange virksomheder var tilbageholdende i forhold til at tro på et udviklingspotentiale i 2023. Heldigvis har størstedelen af vores erhvervsliv formået at stå imod de mange udfordringer, og samtidig har der vist sig at være større efterspørgsel efter varer og tjenester, end forventet, og det har fået virksomhederne til at se mere lyst på fremtiden. De positive forventninger ser vi på tværs af alle brancher, undtaget inden for information og kommunikation, hvor forventningerne er uændrede siden november 2022.
Vi kan kun opfordre de nordjyske virksomheder til at tage del i den udviklingsdagsorden, og I er som altid velkomne til at kontakte os i Erhvervshuset for en dialog om, hvilke veje, der er rigtige for jer.
Heldigvis benytter mange virksomheder sig af vores uvildige og gratis tilbud om vejledning. Indtil nu har vi haft godt 465 virksomhedsvejledninger i 2023 inden for vores forretningsområder: Bæredygtighed, kvalificeret arbejdskraft, digitalisering og automatisering, innovation, internationalisering, organisation og ledelse, finansiering, salg og markedsføring, og endelig iværksætteri.
Bæredygtighed udgør langt de fleste kontakter med 194 vejledninger, men også hjælp til digitalisering og automatisering samt kvalificeret arbejdskraft er der stor efterspørgsel på fra virksomhederne, denne del udgør 127 vejledninger tilsammen.
Ny strategi for erhvervsfremme 2024-2027
I løbet af foråret har vi, i tæt dialog og med afsæt i et bredt samarbejde, skabt det nordjyske indspil til den næste erhvervsfremmestrategi, der skal gælde fra 2024 og frem til 2027. Bestyrelsen i Erhvervshus Nordjylland godkendte det nordjyske indspil i slutningen af maj, og det blev sendt ind til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 20. juni.
Vi har sat pris på den givende proces, mange af jer har bidraget til, og på de konstruktive input fra konferencen, vi afholdt i Rebild den 22. marts i år, fra det seneste møde med de 11 borgmestre, kommunalpolitikere, regionsformand i Kommunekontaktrådet og fra dialoger med virksomheder og med erhvervsfremmeaktører, vidensaktører m.v.
Det helt centrale fokus i indspillet er på bæredygtighed og grøn omstilling med udgangspunkt i vores stærke og unikke nordjyske samarbejdskultur, som vi skal gøre endnu mere forpligtende de kommende år. Med den kan vi komme langt til gavn for virksomhederne.
De konkrete indspil til vores indsats fremover i Nordjylland sætter fokus på:
Indfri ambitionerne i CO2Vision
Højne bæredygtighed og grøn omstilling
Øget digitaliseringen i nordjyske virksomheder
Styrkelse af kystkommuner
Sikre kompetenceforsyning til virksomhederne
Understøtte potentialer og ambitioner hos virksomhederne
Derudover har vi i indspillet lagt vægt på, at der nationalt bliver satset på mere fleksible udviklingsprogrammer, styrkelse af turisme og iværksætteri, på at styrke de nationale klyngers regionale indsats og sikre bedre samspil mellem relevante ministerier for at få større effekt af indsatserne. Vi ser frem til, at det nordjyske indspil afspejler sig i den endelige nationale strategi for de kommende år, når den bliver offentliggjort til efteråret.
CO2Vision – Erhvervsfyrtårnet i Nordjylland
Vi er i fuld gang med at færdiggøre indsatsen i forhold til første fase af CO2Vision i forhold til at fange, anvende, transportere og lagre CO2 til gavn for nordjysk erhvervsudvikling og klimakrisen. Vi er i gang med at afslutte første fase både i forhold til infrastrukturudredning, testsites, vejledning af virksomheder og kompetenceudvikling.
Vi afslutter første del i august i år. Men arbejdet med CO2Vision er først lige begyndt. Det blev bekræftet på Danmarks Erhvervsfremmes bestyrelsesmøde den 8. juni i Aalborg. Her præsenterede Erhvervshus Nordjylland og Green Hub Denmark status på CO2Vison, og fremlagde de næste faser for visionen. Og på samme møde blev ansøgningen til næste fase af CO2Vison behandlet.
Det betyder, at konsortiet bag CO2Vision har fået tildelt 36 mio. kr. til at arbejde videre med den fælles indsats de næste tre år. Oveni arbejder konsortiet bag CO2Vision i øjeblikket på en ansøgning til Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO), som er EU’s ordning til at støtte regioner i omstillingen til klimaneutralitet. Vi håber på at få andel i de godt 600 mio. kr., der er i ordningen, så vi kan skubbe videre til visionen for CO2. Denne fælles indsats er med til at danne rammerne for de mange investeringer, som offentlige og private aktører skal realisere i Nordjylland på området de kommende år i forhold til infrastruktur, fangstanlæg, lagringsfaciliteter, kompetenceudvikling m.v.
Efter sommerferien kan vi se frem til to spændende konferencer med fokus på CO2 og CCUS. Den 29. august holder konsortiet bag CO2Vision konference med fokus på resultater, erfaringer, videndeling og et kig ud i fremtiden for CO2Vsion. Program og tilmelding finder du her.
27.-28. november holder EU deres 3. udgave af Carbon Capture, Utilisation & Storage Forum i Aalborg med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som medarrangører. Til konferencen samles mere end 300 højtstående repræsentanter fra NGO’er, erhvervslivet, forskningens verden og EU-institutionerne for at diskutere CCUS og emner som CO2 infrastruktur, partnerskaber og strategi.
Konsortiet har i længere tid arbejdet for at få CCUS Forum til Aalborg, og vi ser det som en anerkendelse af CO2Vision, at konferencen afholdes i Danmarks fyrtårnsregion for CCUS.
Udviklingsmidler til Nordjylland
I løbet af foråret blev Virksomhedsprogrammet 2.0 også skudt i gang. Det er især gennem Virksomhedsprogrammet, at nordjyske SMV’er kan søge om erhvervsfremmemidler. Nogle af sporerne i Virksomhedsprogrammet er åbne for ansøgning nu, mens der efter sommerferien kommer nye ansøgningsrunder. I Erhvervshuset står vi selvfølgelig klar til at hjælpe din virksomhed med vejledning – også i forhold til ansøgningen. Ansøgningsrunderne er/bliver:
SMV:Vækstpilot (ansøgningsrunde er åben nu), SMV:PRO (ansøgningsrunde er åben nu), SMV:Eksport (fra 28. august 2023), SMV:Digital (fra 30. august 2023), SMV:Grøn 2.0 (fra september 2023) og SMV:Grønne Kompetencer (fra september 2023).
Da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse holdt møde den 8. juni, blev det også besluttet, at der kommer nye midler til iværksætterindsatser – herunder til IværksætterDanmark. IværksætterDanmark-forløbet bliver flittigt anvendt hos vores samarbejdspartnere i de 11 lokale erhvervskontorer til lokale iværksættere i Nordjylland.
Er du iværksætter eller går du med en iværksætteridé? Så kontakt gerne dit lokale erhvervskontor, eller tag kontakt til os, så hjælper vi dig videre.
Her til slut kan jeg også fortælle, at Erhvervshus Nordjylland har søgt om udviklingsmidler til de nordjyske virksomheder gennem Industriens Fond til at hjælpe nordjyske virksomheder med at styrke cybersikkerhed og kompetencer i forhold til afrapportering om bæredygtig produktion.
Alt i alt er der godt gang i udviklingen i det nordjyske erhvervsliv, og sammen står vi stærkt til fortsat at tilpasse os dagen i morgen og sikre det langsigtede perspektiv for erhvervsudviklingen.
På denne workshop får du en konkret introduktion til, hvordan data og AI kan transformere din organisation.Gennem oplæg og virksomhedscases får du indsigt i, hvordan man identificerer de rette muligheder og omsætter data til reel forretningsværdi.Vi ser på, hvordan du med Right Data Framework kan skabe struktur i din datatilgang, vælge relevante use cases – og komme i gang med AI-projekter, der giver mening for din virksomhed.
9220 Aalborg Øst
Virksomhedsguiden
Tilmeld dig her
Åben, ansøgningsfrist 14. sep. 2026
Søg midler til innovationssamarbejder gennem Energy Cluster Denmark
Nu kan du søge midler til forstudier eller proof of concept-projekter i den danske energiklynge. Fristen er den 14. september 2026.
Virksomhedsguiden
Søg midler til innovation
Åben for ansøgninger
Styrk innovationen gennem samarbejde med iværksættere
Hvordan får I hurtigere adgang til nye løsninger – uden selv at skulle opfinde dem? Vi hjælper jer med at skabe nye veje til innovation ved at koble jer direkte med iværksættere, der arbejder med nye teknologier, forretningsmodeller og løsninger på komplekse udfordringer.
Virksomhedsguiden
Kontakt Mark Rosener for info
Åbner 17. aug. 2026
Ny pulje åben – søg midler til jeres innovationsprojekt inden for sundhed
Søg støtte til innovationsprojekter, der frigør arbejdskraft i det offentlige sundhedssystem. Puljen kan søges af små og mellemstore virksomheder og giver støtte til at udvikle og teste nye løsninger og koncepter i samarbejde med andre aktører, f.eks. kommuner, hospitaler, videninstitutioner eller andre virksomheder.
Virksomhedsguiden
Åbner for ansøgninger 17. aug. Mere information på vej
9. sep. 2026
Jacob Kaarsbo – Europæisk sikkerhed – og muligheder for nordjysk erhvervsliv
Hvordan påvirker den nye sikkerhedspolitiske virkelighed danske virksomheder? Hvilke forretningsmuligheder opstår i kølvandet på øgede investeringer i forsvar, kritisk infrastruktur og europæisk sikkerhed? Og hvordan navigerer virksomheder i en tid præget af geopolitisk usikkerhed, informationspåvirkning og skærpede krav til robusthed?
9220 Aalborg Øst
Tilmeld dig her
Åben, ansøgningsfrist 15. sep. 2026
Få støtte til at udvikle PFAS-løsninger i samarbejde med videninstitutioner
Få støtte til at udvikle og teste innovative PFAS-løsninger i samarbejde med videninstitutioner og bring din idé tættere på markedet.
Virksomhedsguiden
Send din ansøgning
Åben, ansøgningsfrist 15. aug. 2026
Datadrevet cirkularitet i nye partnerskaber
Bliv klar til EU’s lovkrav om dokumenteret cirkularitet og Digitale Produktpas (DPP). Datadrevet cirkularitet i nye partnerskaber er for dig, der ønsker hjælp til at gøre data håndterbare, brugbare og værdiskabende.
Virksomhedsguiden
Ansøg her
Smagsnetværket
Smag er afgørende for, om nye fødevarer bliver valgt. Netværket samler aktører, der arbejder med sensorik, forbrugeraccept og produktudvikling, og som vil omsætte gode intentioner til produkter, der faktisk bliver købt igen.
Virksomhedsguiden
Ja tak, jeg vil være med
Regenerativt Landbrug
Regenerativt landbrug vinder frem som tilgang til at styrke jordsundhed og produktionssystemer. Netværket samler aktører, der arbejder med praksis, viden og dokumentation, og som vil udvikle landbruget i samspil med naturens processer
Virksomhedsguiden
Ja tak, jeg vil være med
Åben, ansøgningsfrist 15. aug. 2026
Automatiseret slibning i møbelindustrien
Projektet udvikler automatiserede slibekoncepter, der erstatter manuelle processer. SMV'er opnår kompetencer inden for robotteknologi, programmering og procesoptimering – klar til implementering.
Virksomhedsguiden
Ansøg her
Design Startup Network – Design For Growth
Nationalt branchenetværk og community for startups i designbranchen.