Indhold er hentet
Bæredygtighedsrapport 2024
Med vores bæredygtighedsrapport sætter vi tal på vores aftryk og indsats for en mere bæredygtig udvikling i Nordjylland – med fokus på klima, mennesker og ansvarlig vækst.
Indhold er hentet
Erhvervshus Nordjyllands første Bæredygtighedsrapport er udarbejdet for 2024.
Vores vigtigste bidrag, til at fremme og understøtte en bæredygtige udvikling, sker gennem vores kerneopgaver med specialiseret vejledning, udmøntning af programmer og fastsættelse af strategien for erhvervsfremme i Nordjylland.
Med bæredygtighedsrapporten vil vi synliggøre, hvordan Erhvervshus Nordjylland arbejder med bæredygtighed, over for vores interessenter og samarbejdspartnere. Vi tilstræber at være en god rollemodel ved at være transparente og åbne.
Vi har taget afsæt i den frivillige standard for små og mellemstore virksomheder, den såkaldte VSME, og sætter tal på vores eget aftryk som arbejdsplads. For at give størst opmærksomhed på de væsentligste indvirkninger og muligheder, indeholder rapporten også andre udvalgte nøgletal, end de der er foreslået i standarden.
Bæredygtighedsrapporten består af fire fokusområder, som er defineret på baggrund af, hvor vi har de største indvirkninger på klima, miljø og mennesker/samfund, hvor vi kan gøre en forskel, og inden for hvilke områder vi har potentielle forretningsmæssige risici. De fire fokusområder er: Fremme bæredygtig udvikling i nordjyske virksomheder, den gode arbejdsplads, ansvarlig forvaltning og ansvarligt forbrug.