ViP+ Vækstboost

Få 15 vækstguidetimer + 83 timers ekstern rådgivning

ViP+ er for dig, der allerede har bevist, at du driver en virksomhed, der er skalerbar. Målet er, at du via deltagelsen i ViP+ udløser din virksomheds potentiale til at blive en vækstvirksomhed.

Du er på den anden side af de indledende udfordringer som iværksætter og har styr på grunddiscipliner som salg, markedsføring medvidere. Det eneste du mangler, er et boost til din virksomhed, der som hovedregel er max. 5 år gammel.

Få en vækstpakke og en vækstplan

For en brugerbetaling på kr. 1.250,- + moms får du Vækstboost pakken, der indeholder:

  • 15 vækstguidetimer
  • Mulighed for indkøb af op til 83 vækstrelevante rådgivningstimer til 35% af normal pris
  • Vækstplan, der skitser hvordan din virksomhed kan vokse yderligere efter gennemført forløb

Hvordan bruges timerne?

De 15 vækstguidetimer bruges til sparring med en eller flere specialuddannede Vækstguides fra dit lokale erhvervskontor eller hos Erhvervshus Nordjylland.

De op til 83 vækstrelevante timer hos eksterne rådgivere kan være ved fx.:

  • Advokater
  • Revisorer
  • Reklame-/PR-bureauer
  • Branchespecialister
  • Finansielle rådgivere
  • Mentorer
  • Med videre.

Uanset hvor du bruger din eksterne rådgivning, har du max. 50.000,- kr., svarende til 83 timer a max. 600,- kr. + moms pr. time, eller efter tilbud.

Hvordan kommer du i betragtning?

For at komme i betragtning til ViP+ skal du pitche din plan for én af vores kernegrupper. Det er som udgangspunkt et krav at du skal have opnået en ansat og 1 mio. kr. i årlig omsætning, for at komme i betragtning til VIP+ Vækstboost.

Kontakt dit lokale erhvervskontor

Har du spørgsmål?

Kontakt dit lokale erhvervskontor på 70 15 16 18, så bliver du viderestillet til dit lokale erhvervskontor

Se oversigt for nordjyske erhvervskontorer

Sidst opdateret: 20.11.2019