ViP Vækstiværksætter

Få 10 vækstguidetimer + 25 timers ekstern rådgivning

ViP Vækstiværksætter er tiltænkt dig, hvis dit lokale erhvervskontor vurderer, at der er et potentiale for at din virksomhed kan vækste, både i omsætning og med eventuelle medarbejdere.

Du har omsætning af egne varer eller ydelser i virksomheden, eller adgang til finansieringsmuligheder via ekstern finansiering.

Få adgang til vækstrelevante rådgivningstimer

For en brugerbetaling på kr. 1.000,- + moms får du adgang til Vækstiværksætter pakken, der indeholder:

  • 10 vækstguidetimer på dit lokale erhvervskontor
  • Mulighed for indkøb af op til 25 vækstrelevante timer hos eksterne rådgivere.
    • Du betaler selv 25% af det fakturerede beløb, og Nordjysk Newbizz afholder de sidste 75% af beløbet.

Hvordan kan timerne bruges?

De 10 vækstguidetimer bruges på dit lokale erhvervskontor. De op til 25 vækstrelevante timer bruges hos eksterne rådgivere, der kan hjælpe dig videre med din udvikling. Det kan for eksempel være ved:

  • Advokater
  • Revisorer
  • Reklame-/PR-bureauer
  • Finansielle rådgivere
  • Strategikonsulenter
  • Forretningsudviklere
  • Med videre

Uanset hvor du bruger din eksterne rådgivning, har du max. 15.000,- kr., svarende til 25 timer a max. 600,- kr. + moms pr. time. Har du brug for udvikling på flere områder, kan du frit dele dine timer mellem flere eksterne rådgivere. Du behøver altså ikke bruge alle dine timer hos én rådgiver.

Udfyld onepager, så kommer du i betragtning

For at komme i betragtning til ViP Vækstiværksætter, skal din virksomhed være stiftet efter 30.06.2012 og du skal udfylde en OnePager (A4-ark), der underbygger, hvorfor du skal deltage i ViP.

Derefter behandles den i en af vores kernegrupper, som mødes hver 14. dag, så du skal ikke vente alt for længe på svar.

Hent ViP Onepager (DOCX)

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Kontakt dit lokale erhvervskontor på telefon 70 15 16 18, så bliver du viderestillet til dit lokale erhvervskontor.

Du kan også blive kontaktet ved at udfylde vores kontaktformular.

Sidst opdateret: 20.11.2019