Bliv leverandør til forsvarsindustrien

Skyd genvej til vestlige landes stigende forsvarsbudgetter ved at blive (under)leverandør til forsvarsindsutrien.

Leverandør til forsvarsindustrien er et tilbud til virksomheder, som enten er eller kunne tænke sig at blive leverandør eller underleverandør til forsvarsindustrien. Netop denne ”kunde” stiller meget store krav til sine leverandører og der vil oftest være tale om et meget langt og kompliceret godkendelsesforløb.

Med tilbuddet ”Leverandør til forsvarsindustrien”, så modtager du kompetent og professionel sparring og rådgivning i alle de indledende aktiviteter. Ligeledes vil dit produkt eller service blive vurderet i forhold til potentielle forsvarsindustrielle udbud eller anden relevant efterspørgsel.

Vi har præ-kvalificeret 4 professionelle rådgivervirksomheder, som du har mulighed for at køre et forløb sammen med.

Udbytte

Du får langt hurtigere afklaret hvor vidt dit produkt eller din service har et afsætningsmæssigt potentiale inden for forsvarsindustrien.

Du bliver guidet professionelt igennem hele processen og du har mulighed for at blive præsenteret for de ”rigtige” mennesker.

Kort og godt forbedrer du dine muligheder signifikant, såfremt du ønsker at gøre forretning inden for dette store marked.

Fremgangsmåde

Efter grundige drøftelser med en forretningsudvikler fra Erhvervshus Nordjylland samt erhvervskonsulenten fra dit lokale Erhvervskontor - finder du den eller de præ-kvalificerede virksomhedsrådgivere, som du tænker bedst kan give dig den rigtige sparring og rådgivning i forhold til forsvarsindustrien.

Tag meget gerne en snak eller et møde med en eller flere af de præ-kvalificerede rådgivervirksomheder – og vælg den du gerne vil gennemføre dit sparringsforløb med.

Herefter udfylder du ansøgningsskemaet. Når dette er udfyldt fyldestgørende sendes det til din forretningsudvikler.

Ansøgninger vurderes hver 14. dag og behandlingstiden er ca. 10 dage. Når din ansøgning er godkendt, så kan du påbegynde dit forretningsmæssige sparringsforløb.

Sidst opdateret: 20.09.2019