Forretningsmæssig sparring for ejerledere

Savner du som ejerleder en "fast" sparringspartner omkring din virksomheds forretningsmæssige problemstillinger? Så er der hjælp at hente.

Forretningsmæssig sparring for ejerledere består af 20 sparringsmøder over en periode på 10 måneder, hvor alle virksomhedsrelaterede temaer kan drøftes med en erfaren virksomhedsrådgiver.

Udbytte

Du får mulighed for, at drøfte alle mulige forretningsmæssige problemstillinger (markedsføring, salg, service, kunderelationer, produktion, lagerstyring, logistik, forretningsmodeller, osv.) med en – efter eget valg – erfaren virksomhedsrådgiver.

I mødes ca. 2 timer et par gange om måneden over en periode på 10 måneder. Da det er et længerevarende forløb, så lærer virksomhedsrådgiveren både dig og din virksomhed rigtig godt at kende – og kan derved give dig en langt bedre sparring.

Forløbet konkluderes med udarbejdelse af en vækstplan for din virksomhed, som bl.a. indeholder konkrete aktiviteter, som skal føre til vækst i virksomheden fremadrettet

Fremgangsmåde

Efter grundige drøftelser med en forretningsudvikler fra Erhvervshus Nordjylland samt erhvervskonsulenten fra dit lokale Erhvervskontor - finder du den eller de præ-kvalificerede virksomhedsrådgivere, som du tænker bedst kan give dig forretningsmæssig sparring.

Tag meget gerne en snak eller et møde med en eller flere af virksomhedsrådgiverne – og vælg den du gerne vil gennemføre dit sparringsforløb med.

Herefter udfylder du ansøgningsskemaet - din forretningsudvikler giver meget gerne sparring på udfyldelsen af ansøgningsskemaet. Og når dette er udfyldt fyldestgørende sendes det til din forretningsudvikler.

Ansøgninger vurderes hver 14. dag og behandlingstiden er ca. 10 dage. Når din ansøgning er godkendt, så kan du påbegynde dit forretningsmæssige sparringsforløb.

Find din sparringspartner herunder

Sidst opdateret: 11.10.2019