Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Vi har fokus på nordjysk erhvervsliv og nordjysk erhvervslivs behov

Vi er sat i verden for at skabe bæredygtig udvikling og vækst for de nordjyske virksomheder.

Indhold er hentet

Danmarks seks erhvervshuse arbejder for at frigøre potentialet hos små og mellemstore virksomheder og iværksættere. Hos os får du uvildig og fortrolig sparring såvel inden for bæredygtighed, digitalisering, internationalisering og kvalificeret arbejdskraft.

Vi er drevet af din succes

Vi brænder for at se din virksomhed lykkes og vokse. Vores erfarne forretningsudviklere lytter, forstår og guider dig – ærligt og direkte. Vi er med dig i både med- og modgang. Uanset om din virksomhed blomstrer eller står over for en krise, udfordrer vi dig til at tænke nyt og finde løsninger. 

Adgang til et omfattende netværk

Erhvervshusene åbner døren til et omfattende netværk af samarbejdspartnere inden for forskning, uddannelse og innovation. Det giver dig direkte adgang til den nyeste viden. Samtidig henviser vi til private rådgivere, hvis erfaring og ekspertise kan styrke og videreudvikle din virksomhed yderligere. 

Finansierings- og tilskudsmuligheder

Gennem os får du adgang til diverse finansierings- og tilskudsmuligheder blandt andet fra staten og EU. Med vores indsigt og overblik finder vi sammen den løsning, der gavner din virksomhed mest. 

Regional udvikling og gratis vejledning

Erhvervshusene er en del af det offentlige erhvervsfremmesystem. Vi er sat i verden for at understøtte den regionale erhvervsudvikling og er finansieret af de danske kommuner. Derfor er vores sparring og vejledning altid gratis.