Sparring
Tilpas jeres forretningsmodel til skiftende markedsvilkår
Markedet ændrer sig hurtigere end nogensinde – drevet af ny teknologi, grøn omstilling og ændret kundeadfærd. For at fastholde konkurrencekraften kræver det, at forretningsmodellen løbende tilpasses og udnytter nye muligheder.
Udbydes af:
Erhvervshus Nordjylland S/I
Indhold er hentet
Mange virksomheder står over for et behov for at gentænke deres forretningsmodel, når rammevilkår eller kundekrav ændrer sig. Det kan være udfordrende, men også en mulighed for at skabe mere værdi og vækst. Vi hjælper jer med at sætte de rigtige spørgsmål i centrum.
Vi kan blandt andet hjælpe jer med at drøfte spørgsmål som, hvordan kan I:
- vurdere, om jeres nuværende forretningsmodel er rustet til fremtidens marked?
- udvikle nye indtægtsstrømme eller alternative salgsmodeller?
- arbejde mere målrettet med digitalisering eller automatisering i jeres forretning?
- tilpasse jer krav om bæredygtighed uden at miste konkurrenceevne?
- bruge data om kunder og marked til at træffe bedre beslutninger?
- skabe en kultur, hvor forretningsudvikling og innovation er en naturlig del af hverdagen?