Indhold er hentet
Succesfuld patentvoucherordning åbner igen til november
Erhvervsministeriets succesfulde patentvoucherordning åbner igen til november, og interesserede virksomheder kan derfor med fordel alle-rede nu få styr på de kriterier, der skal opfyldes for at kunne få del i puljen.
Indhold er hentet
På to minutter er Erhvervsministeriets pulje til danske SMV’ers patentansøgninger typisk blevet ryddet. Erfaringsmæssigt kan virksomheder, der er interesserede i at søge, derfor allerede nu få styr på de kriterier, der skal opfyldes for at få del i puljen.
Beskyt de gode idéer
Med patentvoucheren får flere danske virksomheder mulighed for at afsøge, om de kan styrke deres gode idéer med patent. Så står de stærkere, når de skal rejse kapital, og ikke mindst beskytte deres idéer bedre mod kopister.
Samtidig bidrager patentvoucheren til at skabe opmærksomhed på IP-området, hvilket forhåbentlig inspirerer endnu flere SMV’er til at få styr på deres rettigheder, så de sikrer deres position på markedet. På den måde er patentvoucheren en væsentlig del af Erhvervsministeriets IP-Handlingsplan, der, blandt andet ved at belyse vigtigheden og værdien af IP-rettigheder, skal bidrage til øget vækst og flere arbejdspladser.
Indhold er hentet
Book en tid til et IP-tjek
Den nye 2024-pulje åbner for ansøgninger den 26. november. Det er allerede nu muligt at booke en tid til et IP-tjek hos de regionale erhvervshuse. IP-tjekket er et af de få trin, virksomheder skal igennem for at søge ordningen.