Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Strategisk fokus giver ventilationsfirma eftertragtede ordrer

At træde skridtet ud af en travl hverdag og vende blikket mod strategi og udvikling, var nyt for ledelsen i Urban’s Vent-Teknik. Men betalte sig, det nye fokus kunne aflæses på bundlinjen.

Skrevet af:

Indhold er hentet

Mulighederne var mange, da Lasse Urban fra Urban’s Vent-Teknik tog fat i Henrik Dam fra Business Hjørring for sparring og vejledning. 

Selvom det gik godt, havde det også vist sig, at ikke alle ordrer og tilvalg af muligheder gav lige gode tal på bundlinjen. Tiden var inde til at tage en tur op i den strategiske helikopter og blive skarpere på, hvilke muligheder, der skulle danne grundlag for Urban’s Vent-Teknik videre udvikling.

Nyt at arbejde strategisk

De to ledere, Lasse Urban og Jens Holger Jespersen, var vant til at løbe hurtigt og jonglere med flere bolde i luften. Men at lægge en strategi var nyt for dem. Derfor indgik de et samarbejde med Business HjørringÅbner link i ny fane  og Erhvervshus Nordjylland, og fik bevilget økonomisk støtte til et étårigt strategiforløb kombineret med Kompetenceløft. Det betød, at virksomheden kunne hyre eksterne konsulenter ind til at gennemføre et forløb sammen med dem. 

Forløbet har indeholdt alt fra workshops med fokus på mål, produkter og kundegrupper til ledelsesrådgivning, medarbejderarrangementer og en fokusgruppe.

”Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men vi måtte bare gøre noget for at fokusere strategisk. Og det her har været den vildeste rejse fyldt med tiltag, som var nye for os” siger Lasse Urban.

Nu løber alle i samme retning

Ikke kun ledelsen har været en del af den strategiske proces. Faktisk har hele organisationen været involveret ad flere gange, og virksomheden har erkendt, at udvikling er noget, der sker i fællesskab, og som bidrager til det gode og sunde arbejdsmiljø. 

”Det har været fedt at involvere alle medarbejdere i udviklingen af vores strategi. Det giver ro i maven, at vi alle er med, og at vi handler i fælles interesse. Det har givet os et sammenhold og en fælles retning, hvor vi løfter i flok”, siger Lasse Urban.

Et kig ind i fremtiden med en fokusgruppe

En anden gruppe, som blev involveret i forløbet, var virksomhedens kunder og samarbejdspartnere. I stedet for blot at gætte sig frem til branchens udvikling og kundernes behov, så spurgte de. I form af en lille fokusgruppe tog virksomheden en temperaturmåling.

”Det gav nogle ret interessante drøftelser. I dagligdagen kører opgaverne jo bare derudaf, og det er ikke altid, vi lige får snakket med kunder og samarbejdspartnere om, hvordan de mon regner med, at deres verden ser ud om fem år. At åbne for den snak har givet os et helt andet grundlag for at være forberedte på fremtiden og kunne imødekomme de behov, som kommer til at opstå”, fortæller Lasse Urban.

Rejsen er kun lige begyndt

Samarbejdet med både Business Hjørring, Erhvervshus Nordjylland, og de eksterne konsulenter har vist Urban's Vent Teknik, at strategisk fokus betaler sig, og det fortsætter også ind i fremtiden.

”Det handler grundlæggende om at fokusere på de vigtigste ting i vores forretning. De ting, som fører os i den retning, vi gerne vil. Vi kan se de første resultater af vores strategiske valg – og vi skal meget længere” siger Lasse Urban. 

Han løfter blandt andet sløret for, at Urban’s Vent-Teknik har et strategisk advisory board og mere organisationsudvikling i støbeskeen.

Indhold er hentet

Historien om Urban's Vent-Teknik er et godt eksempel på, hvad mange – specielt mindre - virksomheder oplever, når de pludselig ser tingene i et andet perspektiv. Mange føler, de har for travlt til at stoppe op, men ender med at bruge tiden på de forkerte ting, der ikke skaber værdi på bundlinjen. At få nogle til at hjælpe med at skære ind til benet, kan virkelig gøre en forskel for forretningens udvikling og sundhed på sigt.

Erhvervskonsulent Henrik Dam

Støttet af: