Sparring
Skab en fleksibel kultur, der kan reagere hurtigt på ændringer
Forandringer er blevet et grundvilkår for virksomheder. En fleksibel kultur gør jer i stand til at reagere hurtigt, gribe muligheder og håndtere udfordringer, når markedet eller rammevilkårene skifter.
Udbydes af:
Erhvervshus Nordjylland S/I
Indhold er hentet
Virksomheder, der kan omstille sig hurtigt, har en klar fordel. Det kræver en kultur, hvor medarbejdere og ledelse arbejder sammen om at tilpasse sig nye situationer. Vi hjælper jer med at sætte ord på de spørgsmål, der kan styrke jeres evne til at navigere i forandringer.
Vi kan blandt andet hjælpe jer med at drøfte spørgsmål som, hvordan kan I:
- opbygge en kultur, hvor forandring ses som en mulighed frem for en trussel?
- styrke samarbejdet på tværs af teams, så viden deles og beslutninger træffes hurtigere?
- klæde medarbejderne på til at tage ansvar og handle i nye situationer?
- skabe en struktur, der gør jer mere agile uden at miste retning og fokus?
- lære af data og erfaringer, så organisationen bliver bedre til at tilpasse sig fremover?
- bruge forandringsprocesser som en drivkraft for innovation og vækst?