Tilskud
Sikkerhed og risikostyring i grøn omstilling
Har din virksomhed behov for at opkvalificere medarbejdere, der arbejder direkte eller indirekte med den grønne omstilling af vores energisystem, biogas, Power-to-X og CCUS, så de overholder sikkerhedsstandarder i forbindelse med håndtering af fx gasser og CO2?
Udbydes af:
Erhvervshus Nordjylland S/I
Indhold er hentet
Få et kompetenceløft, der kan styrke jeres virksomheds evne til at håndtere de specifikke sikkerhedsrisici, der er forbundet med Power-to-X- og CCUS-teknologier.
Indhold er hentet
Kompetenceløftet kan fx indeholde:
- Evne til at identificere og reducere risici i relation til gashåndtering og CO2-lagring
- Forståelse for risikostyring i energiprojekter med høj risiko
- Evne til at udarbejde og implementere sikkerhedsprocedurer
- Overblik over gældende sikkerhedsreguleringer og lovkrav
Indhold er hentet
Kompetenceløftet tilpasses din virksomheds organisering og behov. Det kan fx bestå af:
- 1:1-oplæring af nøglemedarbejdere eller mindre arbejdsgrupper
- Workshops for ledelse og bestyrelse
- Deltagelse i kursus
- On the jobtræning
- Mentoring
- Sidemandsoplæring
Praktiske oplysninger
- Du kan søge op til 50.000 kr. ekskl. moms i støtte
- Egenbetaling på 15 % af det ansøgte beløb
- Egen timeregistrering
- Støtten bruges på et skræddersyet kompetenceforløb
For at søge om forløbet skal din virksomhed:
- Leve op til EU’s kriterier for definitionen af en SMV
- Beskæftige mellem 2-249 årsværk
- Have dansk CVR-nummer
- Have positiv egenkapital
- Ikke være en del af en offentlig forvaltning eller modtage offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af driftsudgifterne