Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Nyhed | 12. apr. 2023

Ny medarbejder i Erhvervshus Nordjylland skal styrke digitaliseringen i nordjyske virksomheder

Erhvervshus Nordjyllands nye medarbejder skal styrke de nordjyske virksomheder digitalt inden for bæredygtighed og internationalisering.

Se billede i fuld størrelse

Christian Albrechtsen er ny forretningsudvikler i Erhvervshus Nordjylland

Indhold er hentet

Christian Albrechtsen er fra 11. april ansat som forretningsudvikler i Erhvervshus Nordjylland i Aalborg.

Han skal hjælpe nordjyske virksomheder med at indfri internationale markedsføringsmuligheder, blandt andet i forhold til digitale markedspladser og supply chain med særligt fokus på indkøb fra udlandet. 

Christian kommer også til at koncentrere sig om de digitale aspekter i forhold til grøn omstilling og bæredygtighed i virksomheder, der arbejder med dataopsamling, dataanvendelse og digitale værktøjer til rapportering – for eksempel i forbindelse med CO2-regnskaber.

”Jeg ser meget frem til at komme i dialog med de nordjyske virksomheder, og hjælpe dem videre eller i gang med de mange muligheder i forhold til at nå markeder udenfor Danmarks grænser. Men også i forhold til at sætte skub i virksomhedernes digitale rejse. Der er store vækstpotentialer for dem både i forhold til digitalisering og internationalisering”. 

Christian har mange års erfaring med ledelse og optimering af kunderejser fra internationale organisationer både i Danmark og fra Irland og i Pakistan. Fagligt er han rundet af IT, telekommunikation og fibernetudrulning, og er uddannet datanom og merkonom i økonomi.

Han er 47 år og bor i Drastrup med sin samlever og deres tre drenge.