Få adgang til at følge indhold, og få besked, når der er nyt og opdateret indhold, som er relevant for dig.
Indhold er hentet
Case
Lenes modebutik i Skagen gik online: ”Det var ikke så svært, og nu har jeg 638 følgere
Nordjyllands detailhandel står i kø for at komme med i EU-projektet ”KOMPAS Nordjysk kompetenceløft”, der tilbyder jordnær viden om digital markedsføring og online-salg. Dansk Erhverv er begejstret: Omstillingen efter COVID-19 er i fuld gang, og KOMPAS-projektet rammer forretningernes behov.
Lene Hedegaard Jensen har via aktivitet på Facebook skaffet sig nye kunder, og hun har nye planer for mere digitalisering i sin modebutik i Skagen. Foto: Privat
Indhold er hentet
Mange måneders lukning af forretninger og virksomheder under COVID-19 har skabt en kolossal efterspørgsel på digitalisering og kompetenceudvikling i detailhandelen.
Det mærkes i det nye nordjyske socialfondsprojekt ”KOMPAS Nordjysk kompetenceløft”, som har fået en forrygende start. Foreløbig har projektet - på lidt over et halvt år - gjort 56 forretninger og virksomheder mere digitaliserede, og ledelse og medarbejdere har fået flere digitale kompetencer og ny viden om blandt andet sociale medier og webshops.
Et eksempel er Lena Hedegaard Jensen, der gennem et KOMPAS-forløb har fået hjælp til digitalisering og kompetenceudvikling i sin modebutik Intermezzo i Skagen.
Da COVID-19 lukkede os og mange andre, stod vi på en brændende platform. Vi havde masser af varer, men kunne ikke holde åbent, så vi måtte lynhurtigt lære at gøre tingene anderledes,” siger Lena Hedegaard Jensen.
Forretningen havde også før COVID-19 en Facebook-side, men Lene Hedegaard Jensen havde ikke brugt den så aktivt. Derfor ringede hun til ”KOMPAS Nordjysk Kompetenceløft” og aftalte et skræddersyet kompetenceforløb med forretningsudvikler Jens Elung Jensen: "Det handlede primært om basal viden og brug af fotos og video på Facebook og andre platforme. Lene havde skævet til de unges brug af internettet under pandemien, og selvom hun i starten havde været lidt tilbageholdende, valgte hun nu at gå helhjertet ind i at lære at lægge eksempler på sin kollektion op på Facebook, fortæller forretningsudvikler Jens Elung Jensen fra Erhvervshus Nordjylland, der står bag projektet."
Over 600 følgere på Facebook
I dag har Intermezzos Facebook-side over 600 følgere. Lena Hedegaard Jensen lægger næsten dagligt smagsprøver fra sin forretning op, og hun kan mærke, at det gør en forskel:
Kunderne har forandret vaner under COVID-19: Især vores kunder på over 50 er begyndt at følge med på Facebook, og jeg har fået en masse gode kunder gennem Facebook. Alle siger, at de unge handler meget på nettet, men de ældre er sandelig også kommet med på den vogn.
I Dansk Erhverv, som er aktiv partner i programmet, nikker sekretariatschef og politisk konsulent Nikolaj Klausen genkendende til eksemplet fra Skagen: "COVID-19-krisen var en øjenåbner for detailhandelen – og især for specialbutikkerne. Vi ser nu den udvikling, som allerede var i gang inden krisen, tage fart, og specialbutikkerne er for alvor kommet i gang med den teknologiske udvikling."
Han roser KOMPAS-programmet for at hjælpe detailhandelen med at få ”tingene gjort” – at virksomhederne faktisk får gjort sig nogle overvejelser om muligt kompetenceløft, får lavet en plan for det, og hvordan den skal eksekveres: "Forretningerne ved godt, at der skal omstilles, og de er i gang. De har brug for kompetenceudvikling – især grundlæggende viden om forskellige teknologier og processer omkring fysisk og online salg. Samtidig vil de gerne forstå, hvordan SoMe kan hjælpe dem med salget."
Mål: 154 virksomheder skal have kompetenceløft
I KOMPAS kan virksomhederne med op til 50 ansatte få kompetenceudvikling, der passer lige præcis til deres behov.
Pakke 2 er for virksomheder, der ønsker sammenhæng mellem kompetenceudvikling og virksomhedens eksisterende strategi. Her kan virksomhederne sende 4 til 6 ansatte.
Pakke 3 er en master class, hvor virksomheder tilbydes kompetenceudvikling med udgangspunkt i et specifikt emne. Forløbet rummer også sparring og netværk med andre virksomheder med lignende behov. I første omgang er der gennemført et forløb for restaurationsbranchen.
De første tilmeldinger til KOMPAS-projektet dumpede ind hos erhvervshuset i januar, og siden har over 50 virksomheder tilmeldt sig. Især pakke 1-forløbet er populært, og her er 36 virksomheder enten i gang med eller har afsluttet forløbet. 13 virksomheder er i gang eller har afsluttet pakke 2-forløbet, og 7 virksomheder fra restaurationsbranchen afsluttede master class 1 i juni.
Projektleder Henriette Bøttcher:
Programmet har vist sig at være utroligt populært, ikke mindst i detailhandelen, hvor vi har fået mange deltagere. Det er gået vildt hurtigt, siden vi åbnede programmet, og mange virksomheder er godt i gang med deres udviklingsforløb.
KOMPAS er bredt forankret i hele Nordjylland i samarbejde med de lokale erhvervskontorer og Dansk Erhverv. Der er yderligere 6 ansøgningsrunder i 2021, og målet er at få i alt 154 virksomheder gennem KOMPAS-forløbene, inden projektet slutter i december 2022.
I Skagen forbereder Lena Hedegaard Jensen nu sit næste digitale træk sammen med KOMPAS’ forretningsudvikler: I efteråret får hun koblet en betalingsmulighed på sin Facebook-side, og så skal en af hendes medarbejdere gennem et kompetenceløft i KOMPAS.
Og hun føler sig ikke længere udfordret af det digitale: "Det var ikke så svært at komme i gang med – jeg synes allerede, at jeg føler mig hjemme i det."
Ann fik kompetencerne til at få styr på den digitale markedsføring
Gennem Iværksætterpuljen fik ledelseskonsulent Ann Sloth fra Vodskov styr på de relevante online salgskanaler – og at der som iværksætter er meget anden god hjælp at hente i Erhvervshusene.
Læs hele casen
Erik Lytzen A/S
Virksomheden Erik Lytzen A/S fik stor værdi af at ansætte Pia Pedersen, som er kommunikationsuddannet. Erik Lytzen A/S tilskud til Pias løn det første halve år gennem vækstpilotordningen. Hun tog over på HR- og kommunikationsopgaver, så direktøren, Anders Nielsen, fik mere tid til ledelse og udvikling.Hør Anders Nielsen fortælle om de mange fordele i videoen.
Læs om Erik Lytzen A/S
Potentiale i genbrug: Niels’ virksomhed skaber fremtidens forretning i den grønne omstilling
Den cirkulære design- og byggevirksomhed Næste fra Midtsjælland fik hjælp fra det REACT-EU-støttede Virksomhedsprogrammet til at gå fra håndværksvirksomhed til industriproduktion. Næste forventer at tredoble omsætningen i 2022 og ser store kommercielle muligheder i genbrugte byggematerialer.
Læs hele casen
Strategisk fokus giver ventilationsfirma eftertragtede ordrer
At træde skridtet ud af en travl hverdag og vende blikket mod strategi og udvikling, var nyt for ledelsen i Urban’s Vent-Teknik. Men betalte sig, det nye fokus kunne aflæses på bundlinjen.
Læs hele casen
Storkøkkenleverandør skruer op for økonomi og strategi
I en familieejet virksomhed gennem tre generationer er det ikke altid let at stille hinanden de sværeste spørgsmål om økonomi og ledelse. Men da P. E. Kristensens Eftf. A/S i 2018 startede et Vilje til vækst-forløb, kom alle de rigtige spørgsmål på bordet i en fart. Resultaterne er blandt andet: Bedre fakturering, skarpere økonomistyring og en ny bestyrelse med klart strategisk fokus.
Læs hele casen
Studerende gav PanPac Engineering A/S et teknologisk løft
Gennem AddSmart fik PanPac Engineering A/S tilkoblet virksomhedsteknologistuderende fra Aalborg Universitet – et samarbejde som bl.a. tilførte virksomheden en masse ny viden og knowhow til produktionen.
Læs hele casen
Corona-benspænd har givet FunCenter i Aalborg succes med mobilt escape room koncept til teambuilding
Med hjælp fra Omstillingspuljen, Erhvervshus Nordjylland og BusinessAalborg har FunCenter i Aalborg udviklet et mobilt escape room til teambuilding på arbejdspladser. Konceptet der startede som en nødløsning under Corona er blevet en etableret succes og udgør i dag tæt på halvdelen af virksomhedens omsætning.
Læs hele casen
Spktra fik afgørende hjælp til funding og fondsansøgninger
Spktra blev guidet gennem junglen af fundingmuligheder og fondsansøgninger, og det har haft en afgørende betydning for, at virksomheden har kunnet fortsætte udviklingen af deres produkt.
Læs hele casen
Bæredygtighed har styrket forretningen hos grossistvirksomheden DRINX
Rådgivning og kompetenceudvikling spillede en vigtig rolle, da bæredygtige ideer i virksomheden DRINX skulle føres ud i virkeligheden.
Læs hele casen
Grotrian A/S udviklede nyt IoT-system i malkeanlæg
Gennem AddSmart fik Grotrian A/S hjælp til at udvikle et IOT-system i deres malkeanlæg. Dette har givet virksomheden helt nye muligheder for at opsamle og anvende data - både hvad angår servicering af kunder samt optimering af produktionen.
Læs hele casen
Succesfuld dansk offshore-spiller skruer op for bæredygtigheden i værdikæderne
Efter at have deltaget i en række virksomhedsprogrammer med vejledning fra flere Erhvervshuse, har ProCon Wind Energy A/S med hovedkontor i Aalborg meldt sig under fanerne til Erhvervshusenes sparringstilbud Bæredygtige Værdikæder, der kører i 2023-24. Forventningen hos ProCon er, at forløbet vil understøtte virksomhedens håndtering af kommende lov- og kundekrav – og bidrage til at konsolidere ProCons førerposition på bæredygtighedsområdet i sin branche.