Indhold er hentet
Investering i grøn omstilling gavner virksomheders forretningen
Stigende krav fra kunder og myndigheder, et bedre omdømme og hensyn til klimaet. Der er mange grunde til at arbejde med grøn omstilling, og nu kan små og mellemstore virksomheder søge tilskud til grønne kompetenceløft i virksomhedsprogrammet SMV:Grønne Kompetencer.
Indhold er hentet
Når virksomheder sætter skub i den grønne omstilling, er det ofte for at indfri krav om bæredygtighed fra kunder, og for at komme på forkant med kommende lovkrav. Det er en vigtig omstilling for klimaet og miljøet, men bæredygtighed kan også bidrage til virksomheders udvikling og konkurrenceevne.
Efterspørgslen efter hjælp til grøn omstilling er stigende, og på blot ét år har ca. 1.700 virksomheder søgt om tilskud til rådgivning, kompetenceudvikling og investeringer inden for grøn og cirkulær omstilling gennem tilskudsordningen i Virksomhedsprogrammet.
Nu kan små og mellemstore virksomheder igen søge om hjælp til grøn omstilling, denne gang den del af virksomhedsprogrammet, der hedder SMV:Grønne Kompetencer. Herigennem kan medarbejdere, ledelse og bestyrelser blive klædt på til at løfte de strategiske beslutninger, konkrete nye opgaver og EU-krav i forbindelse med den grønne omstilling.
SMV:Grønne Kompetencer kan hjælpe små og mellemstore virksomheder til at accelerere deres grønne udvikling. De små og mellemstore virksomhedernes efterspørgsel efter at arbejde med grøn omstilling er opadgående i takt med stigende krav fra kunder, samarbejdspartnere, myndigheder og medarbejdere på området.
Forløbet bidrager til at afklare, hvor virksomheder skal starte deres grønne omstilling, hvilke kompetencer, og hvilken form for opkvalificering den grønne omstilling kræver. Virksomheder kan søge om tilskud til skræddersyede 1:1 forløb eller tilskud til at deltage i allerede eksisterende tilbud om kompetenceudvikling. Læs mere om SMV:Grønne Kompetencer her.
En bæredygtig forretningsmodel
En virksomhed der allerede har fået hjælp til at få deres bæredygtige ideer og tanker ud i virkeligheden, er handelsvirksomheden DRINX fra Frederikshavn. En vigtig del af virksomhedens bæredygtige udviklingen har omfattet kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere. Marketingchef i DRINX, Anne Voss, har taget en Mini MBA i Sustainability hos Aros Business Academy, og er nu klædt solidt på til at varetage rapporteringsopgaver og udviklingsopgaver i virksomheden.
Indhold er hentet
”Kompetenceudviklingen har gjort os skarpere på arbejdet med bæredygtighed. Vi ved, hvorfor vi gør, som vi gør, og er klædt os på til selv at udføre strategien og de aktiviteter, der skal til for at nå vores mål. Vi er flere medarbejdere med forskellige funktioner i virksomheden, der er blevet kompetenceudviklet og klædt på med viden, og det betyder, at vi nu er endnu flere til at trække i samme retning og udføre det nødvendige arbejde i den grønne omstilling”, fortæller Anne Voss, der er marketing- og ESG ansvarlig i DRINX.
Vil du høre mere om grøn omstilling og bæredygtighed - så kontakt en af vores specialister på områdetforretningsudvikler Kristina Overgaard Zacho.