Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Artikel

Forretningsudvikling eller forretningsmodeludvikling?

Jeg tror aldrig, jeg har mødt en virksomhedsleder, der ikke tænkte i udvikling. Det har kun været et spørgsmål om, hvilket sæt briller vedkommende har betragtet verden med.

Skrevet af:

Indhold er hentet

Blogindlæg skrevet 08.12.2020

I Erhvervshus Nordjylland arbejder vi med forretningsudvikling af nordjyske virksomheder. Jeg selv har titelen ”forretningsudvikler” sammen med godt et dusin af mine kolleger. Jeg har sådan set arbejdet med salg og forretningsudvikling i det meste af min professionelle tilværelse, men de to begreber er efterhånden så godt mudret sammen, at sælgere i dag rekrutteres som ”business developers”, til stor fortrydelse for de ”rigtige” business developers rundt om i erhvervslandskabet. Og selvfølgelig er der en forskel, men som en underviser i strategi på mit cand.merc.-studie for længe siden sagde: ”Al forretning er udvikling” – hvilket man ved eftertanke kan have svært ved at være uenig i. Så når vi i dag adresserer forretningsudvikling over for virksomhedsledelser, så kan det rent praktisk dække over hvad som helst!

For mange forretningsudvikleres vedkommende betragtes verden gennem et Business Model Canvass (BMC) – en model og et værktøj udviklet af Osterwalder & Pigneur med 10 år på bagen. Lige så grov en forsimpling den repræsenterer af virkeligheden, lige så effektfuld og anvendelig er den. Både til at designe, justere og formidle de essentielle byggeblokke i enhver forretning - og med værdiskabelsen for kunden som den centrale byggeblok. BMC har på mange måder ensrettet det sprog, vi har omkring forretningsudvikling, men de største landvindinger er dog, at uanset hvor stærk en markedsposition du har, eller hvilke teknologiske forspring du har patenteret, så er værditilbuddet til kunden det, du skal have mest styr på.

Indhold er hentet

Åben flere veje til til værdiskabelse

Med BMC som forretningsudviklerens universalværktøj, bliver forretningsudvikling til forretningsmodeludvikling. Forretningsudvikleren er nødt til at stille de kritiske, strategiske, og grundlæggende spørgsmål, før det giver mening at adressere ”almindelig” forretningsudvikling. Lidt trættende for den virksomhedsleder, der bare gerne vil have et projekt ud over rampen, men omvendt meget appellerende for den virksomhedsleder, der oplever et faldende afkast, eller som ser nye opbrud i branchen i form af f.eks. nye partnerskaber.

Indhold er hentet

Det snedige ved BMC er, at det lægger op til en kreativ proces, hvor der er flere veje til målet om værdiskabelse. Derefter, eller rent faktiske sideløbende, bør man iværksætte de gængse analytiske værktøjer i forhold til validering af kundegrundlag, konkurrenter, finansielle beregninger, go-to-market strategi osv., og ende ud med en forretningsplan, der kan eksekveres på, men det er kanvasset, der udfordrer vores grundlæggende antagelser om forretningen, hvis vi vel at mærke bruger det, som tiltænkt.

Se vores webinar "Brug forretningsmodellen som strategisk værktøj"Åbner link i ny fane

Erhvervshus Nordjylland og AAU Business School satte i efteråret 2020 med en webinarrække fokus på, hvordan virksomheder kan arbejde med forretningsmodeludvikling. På baggrund af forskningsgruppens studier samt casemateriale, fik deltagerne, ud over en teoretisk forståelsesramme, også meget praktiske eksempler på, hvordan virksomheder arbejder med både at skabe, justere, konfigurere og revolutionere deres forretningsmodeller. Du kan gense et par af webinarerne samt downloade anbefalingen til, hvordan man arbejder med skalérbarhed i forretningsmodeller Åbner link i ny fane

Der blev ikke fundet nogle resultater, som matcher filtreringen.

Indhold er hentet