Tilskud
Entrepriseuddannelse med fokus på grøn omstilling
Har din virksomhed brug for at kunne lede komplekse entrepriser med fokus på miljø og bæredygtighed? Men mangler I viden og forståelse inden for varme, ventilation og sanitet samt kendskab til byggereglementer, europæiske standarder, budgettering, indkøb og logistik?
Udbydes af:
Erhvervshus Nordjylland S/I
Indhold er hentet
Dette uddannelsesforløb kan give dig nye værktøjer og metoder til bedst at håndtere entrepriser med fokus på bæredygtige projekter og grøn teknologi. Du får viden om planlægning og organisering samt ledelse og styring af opgaver, projekter og entrepriser, og du lærer at håndtere rollen som både rådgiver og projekt- eller entrepriseleder.
Indhold er hentet
Kompetenceløftet kan fx indeholde:
- Forståelse for projekt- og entrepriselederens opgaver og roller
- Kendskab til relevante grønne krav, love og regler samt ansvar, forpligtelser og rettigheder i forbindelse med entrepriser
- Kendskab til procedurer og regler i forbindelse med tilbudsgivning og indgåelse af aftaler
- Indsigt i moderne kalkulationsmetoder og programmer til prisberegning
- Viden om projektmodeller og styringsprocesser samt projektarbejdsformens metoder og redskaber
Indhold er hentet
Kompetenceløftet tilpasses din virksomheds organisering og behov. Det kan fx bestå af:
- 1:1-oplæring af nøglemedarbejdere eller mindre arbejdsgrupper
- Workshops for ledelse og bestyrelse
- Kursusdeltagelse
- On-the-job-træning
- Mentoring
- Sidemandsoplæring
Indhold er hentet
Praktiske oplysninger:
- Du kan søge op til 50.000 kr. ekskl. moms i støtte
- Egenbetaling på 15 % af det ansøgte beløb
- Egen timeregistrering
- Støtten bruges på et skræddersyet kompetenceforløb
Indhold er hentet
For at søge om forløbet skal din virksomhed:
- Leve op til EU’s kriterier for definitionen af en SMV
- Beskæftige mellem 2-249 årsværk
- Have dansk CVR-nummer
- Have positiv egenkapital
- Ikke være en del af en offentlig forvaltning eller modtage offentligt tilskud, der udgør mere end halvdelen af driftsudgifterne