Compsoil vil fordoble genanvendelse af plast og spare tusinder tons CO2 med AI

I Hobro i det nordjyske manøvrerer en kran rundt i bjerge af forslåede træpaller, ubestemmelige metalstumper og krøllet plastik i alskens størrelser og farver.

Med pincet-præcision udsorterer medarbejderen inde i kranen specifikke plasttyper med kranens grab.

Arbejdet er tidskrævende, men tjener et nobelt formål: Genanvendelse af industrielt plastaffald, som ellers ville blive sendt til forbrændingen, hvor det vil ende sine dage som store skyer af CO2.

Virksomheden Compsoil vil gerne gøre arbejdet lettere og mere præcist ved at udskifte kran og klo med et automatiseret sorteringsanlæg.

Det er meget løntungt at sidde og sortere, samtidig med at et menneskeøje er ikke så præcist, som det udstyr, som kan sættes op elektronisk,” uddyber direktør i Compsoil Michael Laursen.

Den digitale innovationshub i Nordjylland AddSmart lagde derfor vejen forbi virksomheden for at finde den rette hjælp til dem – det blev et MADE-projekt.

10.000 tons plastik

Målet med projektet er at genanvende mere end dobbelt så meget plast.

"Vi vil jo snakke 10.000 tons plastik, hvor vi nu i dag kun genbruger 3.000-4.000 tons. Ved udsorteringen af det, vil det være muligt at komme op og spare over 20.000 tons CO2 om året,” forklarer Michael Laursen.

Der findes allerede automatiserede sorteringsanlæg hos nogle af de store genanvendelsesvirksomheder. Udfordringen hos Compsoil og andre mindre genanvendelsesvirksomheder er at lave et anlæg i mindre skala, som ikke koster det hvide ud af øjnene.

I MADE-projektet fik Teknologisk Instituts seniorspecialist François Picard netop det til opgave. Her testede han en løsning med brug af kunstig intelligens og et hyperspektralt kamera, som med infrarøde bølgelængder kan identificere plast og forskellige plasttyper i en affaldsstrøm:

"Det bliver mere og mere rentabelt at bruge den slags teknologi i sorteringssammenhæng. Teknologien eksisterer allerede, men det er virkelig dyrt, og normalt er der tale om større udstyr,” siger François Picard, som også testede forskellige gribere til at opsamle plasten.

Potentialet er endnu større

Den samlede løsning blev testet med en bestemt plasttype – de mørktonede plastikker, som Compsoil var mest bekymret for om kunne udsorteres automatisk. Testen levede op til Compsoils håb om at kunne udsortere dobbelt så meget plast.

Potentialet vil vi vurdere også er større, fordi der er et overskud i de funktioner, som sådan et anlæg kan. Det vil sige, at mange af de plastikker, som vi anser for at være affaldsfraktioner nu, vil kunne udnyttes, uddyber Michael Laursen, direktør i Compsoil.

“Potentialet vil vi vurdere også er større, fordi der er et overskud i de funktioner, som sådan et anlæg kan. Det vil sige, at mange af de plastikker, som vi anser for at være affaldsfraktioner nu, vil kunne udnyttes,” uddyber Michael Laursen.

Samtidig viste det sig, at den udsorterede plasttype var renere – altså at der var færre fejl med iblanding af andre plasttyper – end når Compsoil manuelt sorterer i dag.

“Vi har ikke lavet et forsøg i stor skala endnu, fordi der ikke er et anlæg – så vi ville ikke kunne præcisere, hvor mange procent mere vi ville kunne optimere renheden med. Men ud fra forsøgene, så er det en fordobling,” forklarer Michael Laursen.

Derved er det ikke bare en fordobling af genanvendt plast og store CO2-besparelser, men også en renere plast, som kan anvendes til flere ting i den anden ende af et anlæg med AI og hyperspektralt kamera. 

Toldsatser og et presset marked

Der er bare en enkelt sten i skoen. Usikre tider med pludselige toldsatser gør, at markedet skal stabilisere sig, inden Compsoil vil kaste sig ind i en større investering.

“Lige nu er markedet meget presset, derfor er vi afventende,” siger Michael Laursen men tilføjer også hurtigt:

“Det er ikke et spørgsmål, om vi vil investere, det er et spørgsmål om, hvornår. Skærpet lokalregler, myndighedsbestemmelser og så videre gør, at vi på den ene eller anden måde skal igennem det her. Vi skal udnytte de ressourcer, der allerede er her nu – tilgængeligt.”