Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Case

Anlægsspecialist graver dybt efter højtuddannede

Anlægsvirksomheden Gunnar Nielsen i Aars er vokset massivt de senere år. Konkurrencen om de bedste medarbejdere er imidlertid hård, og derfor har Gunnar Nielsen haft 22 højtuddannede til at optimere forskellige dele af virksomheden. Det har indtil videre været en stor succes.

Skrevet af:

Indhold er hentet

Anlægs- og entreprenørvirksomheden Gunnar Nielsen har siden etableringen i 1939 været kendt for en høj kvalitet, ordholdenhed, gennemsigtighed og ægte jysk troværdighed. Et ord er med andre ord – et ord. Det har sikret virksomheden en næsten ubrudt vækstkurve, og især de sidste 4-5 år har der været ekstra tryk på kedlerne. Gunnar Nielsen har specialiseret sig i alt, hvad der har med underjordiske kloak- og ledningsrør at gøre, og derfor er det især kloakspecialister, anlægsstruktører, bro- og rørlæggere, som virksomheden har brug for.

Medarbejdertal fordoblet på få år

Gunnar Nielsen har siden 2016 næsten fordoblet medarbejderstaben til 200 i takt med det stigende antal anlægs- og kloakprojekter rundt om i kommunerne og forsyningsvirksomhederne. Men konkurrencen om de dygtigste folk har aldrig været hårdere, og derfor valgte virksomheden sidste år at gå i dialog med en lang række aktører i erhvervsfremmesystemet for på den måde at komme til at stå lidt stærkere i markedet.

Indhold er hentet

- Vi har haft og har stadigvæk et meget tæt og frugtbart samarbejde med Erhvervshus Nordjylland, Erhverv VæksthimmerlandJobcenter AalborgJobcenter RebildAalborg Alliancen og Business AalborgÅbner link i ny fane . De har hver især bidraget med at finde de 22 højtuddannede, som vi sidste år havde i praktik for at se på, hvordan vi kunne blive bedre til employer branding, kommunikation, it og administration. Det har været en enorm gevinst for os, og vi kan ikke rose parternes evne til at samarbejde nok. Det har simpelthen været forbilledligt, siger HR- og forretningsudviklingschef Cristian Willum fra Gunnar Nielsen A/S.

Klar anbefaling til andre

I det hele taget er det ret usædvanligt, at Gunnar Nielsen som mellemstor anlægs- og entreprenørvirksomhed har valgt at prioritere ansættelsen af en HR- og forretningsudviklingschef. Det skyldes virksomhedens ønske om at agere langsigtet og strategisk, uden at gå på kompromis med det attraktive islæt som lokal håndværksvirksomhed.

- Ledelsen har kunnet se, hvor stor en forskel det har gjort for os at få højtuddannede øjne udefra til at se på forretningen. At vi nu har en moderne medarbejderhåndbog, en it-strategi, en strategi for sociale medier og en bevidsthed om designledelse skyldes ene og alene de dygtige højtuddannede, vi har haft i praktik. To af dem forventer vi endda at fastansætte i vores administration, hvor vi før kun var fire, så relativt set skalerer vi markant op med noget viden, vi ikke før har haft. Jeg kan kun anbefale andre håndværksvirksomheder at gøre det samme, lyder det fra Cristian Willum.

Digitalisering-ebog-A4-11-1 Download

Indhold er hentet

Kæmpe spring fremad

Erhvervsfremmesystemet omkring Gunnar Nielsen har arbejdet tæt sammen om at løfte virksomhedens behov i flok, og med Erhvervshus Nordjylland som et centralt knudepunkt har det været let for Gunnar Nielsen at få den rigtige sparring på alle de områder, hvor virksomheden har ønsket at udvikle sig. Noget der får Erhvervshus Nordjylland til at ønske, at endnu flere virksomheder uden højtuddannede tager samme medicin.

- Gunnar Nielsen har taget et kæmpe spring fremad og har pludselig set, hvad man kan opnå, når der kommer højtuddannede med ombord – også selvom de som udgangspunkt ikke ved noget om anlægsbranchen. Der findes et væld af muligheder for at komme i gang – både ved at få konkretiseret opgaver og kompetencer og ved at få hjælp til at finde de helt rigtige profiler. Samtidig kan diverse ordninger dække nogle af lønkronerne – eksempelvis i samspil med Innovationsfonden. Det eneste, det kræver, er, at man som virksomhed er åben over for udvikling og forandring. Det er Gunnar Nielsen et skoleeksempel på, siger Lasse Thomsen, projektleder af højtuddannet-indsatsen ’Vækst Via Viden’ hos Erhvervshus Nordjylland.

Der blev ikke fundet nogle resultater, som matcher filtreringen.

Indhold er hentet