Sparring
Afklar din forretningsidé og retning
Få styr på, hvad du vil skabe – og hvordan du gør det til en bæredygtig forretning.
Udbydes af:
Erhvervshus Nordjylland S/I
Indhold er hentet
En god idé er et stærkt udgangspunkt, men vejen fra tanke til forretning kræver afklaring. Hvad er det præcist, du vil tilbyde? Hvem er dine kunder? Og hvordan skiller du dig ud fra konkurrenterne? Vi hjælper dig med at få struktur på dine tanker og omsætte din idé til en konkret plan, du kan handle på.
Vi møder dig i øjenhøjde og tager udgangspunkt i, hvor du er i din proces – uanset om du stadig er på idéstadiet eller allerede har taget de første skridt.
Måske du mangler svar på:
- Hvad er kernen i din idé – og hvilket problem løser du for dine kunder?
- Hvordan kan du teste og validere din idé, før du investerer tid og penge?
- Hvem er din målgruppe, og hvad er det, der gør din løsning attraktiv for dem?
- Hvordan kan du skabe værdi på en måde, der adskiller dig fra konkurrenterne?
- Hvordan kan du udvikle en enkel forretningsmodel, der giver overblik og retning?
- Hvilke første skridt kan du tage for at gøre idéen konkret og realistisk?
- Hvor kan du få sparring, netværk og støtte til at komme videre med din forretningsudvikling?
Få sparring til at afklare din forretningsidé og lægge en realistisk plan – så du kan bruge din energi dér, hvor den gør størst forskel.