Gå til sidens indhold

Indhold er hentet

Indhold er hentet

Pressemeddelelse | 11. feb. 2026

4.000 nordjyske virksomheder skal skifte ejer

Mere end 4.000 nordjyske virksomheder kan komme til at skifte ejer inden for ti år. Det viser en beregning baseret på tal fra CBS’ rapport SMV PRO 2.0. Men mange udskyder beslutningen, og det kan koste arbejdspladser, vækst og knowhow.

Skrevet af:

Indhold er hentet

I Nordjylland er der ifølge CBS 11.798 virksomheder (A/S og ApS), der ledes af deres ejere. I Nordjylland betyder det, at mindst 4.000 af dem står foran et ejerskifte i løbet af de næste ti år.

Tallet 4.000 dækker over, at hver femte ejerleder er over 65 år, mens næsten en tredjedel er mellem 55 og 65 år. CBS vurderer, at 100 procent af de ældste og halvdelen af de næstældste ejerledere vil gennemføre et ejerskifte inden ti år.

Ifølge forretningsudvikler Christian Albrechtsen fra Erhvervshus Nordjylland er det en udvikling, der skal tages hånd om.  

Det er et historisk højt tal, og det viser, at vi som region står over for et stort generationsskifte i erhvervslivet. Hvis ejerskifterne ikke håndteres professionelt, risikerer vi at miste lokale arbejdspladser, knowhow og vækstpotentiale,” siger Christian Albrechtsen.

Ejerskiftet kom tidligere end forventet

Kurt Justesen drev Morsø Tømrer- og Snedkerforretning i mange år. For Kurt har virksomheden altid været mere end et arbejde, den har været hans liv og netværk. Men helbredsmæssige udfordringer og en familie, der pressede på for et ejerskifte, satte skub i processen. 

Virksomheden var hele mit liv og netværk, og det var først da min familie og lægen sagde stop, at jeg begyndte at overdrage,” husker Kurt Justesen.

Forretningen blev overdraget til kompagnonen Max Bransholm Mikkelsen, og det blev en stor omstilling. Det var ikke nok at have lavet en plan. Den skulle også implementeres, og Kurt erkender, at han gerne ville have startet tidligere og mere struktureret. 

Kunne jeg have gjort noget anderledes, ville jeg have startet processen tidligere og arbejdet mere struktureret med at give tingene fra mig. Man skal virkelig være klar, når man sælger sit livsværk, og planlægge sin exit realistisk og i god tid,” fortæller Kurt Justesen. 

Ejerskifte kræver både hjerte og strategi

Et ejerskifte handler om langt mere end økonomi og kontrakter. For mange virksomhedsejere er det svært at tage hul på snakken om ejerskifte, fordi virksomheden er tæt forbundet med ejerens identitet.  

“Et ejerskifte er ikke bare et økonomisk projekt. Det er i høj grad et ledelses- og forandringsprojekt. Før en ejerleder slipper tøjlerne, skal virksomhedens drift, medarbejdernes tryghed og ejerens fremtidige rolle være på plads. Det kræver planlægning, afklaring og mod,” siger Christian Albrechtsen.

Han oplever, at mange virksomheder først reagerer, når de er nødt til det, i stedet for når de kan.

Det største problem er, at mange venter for længe. Et godt ejerskifte starter typisk fem til ti år før, det skal ske. Det handler om at skabe ro, planlægge overgangen og finde den rette løsning. Det er uanset, om køberen er familie, medarbejdere eller en ekstern køber,” forklarer Christian Albrechtsen. 

Indhold er hentet

Et succesfuldt ejerskifte har disse kendetegn:

  1. Tidlig planlægning
    Det kræver tid til at modne virksomheden, sikre værdien og finde den rette efterfølger, så start minimum fem før overdragelsen.
  2. Åben kommunikation
    Medarbejdere, familie og kunder skal føle sig trygge i processen.
  3. Professionel sparring
    Ekstern rådgivning og støtte kan gøre forskellen mellem et vanskeligt og et velfungerende ejerskifte.
     

Før et ejerskifte kan disse spørgsmål være relevante:

  • Hvornår er det rette tidspunkt at starte processen?
  • Hvilke finansieringsmuligheder er relevante for køber og sælger?
  • Hvordan sikrer vi, at ejerskiftet understøtter virksomhedens fortsatte drift og udvikling?
  • Skal vi overveje familieoverdragelse, salg til medarbejdere eller til en ekstern køber, og hvilke konsekvenser har de forskellige modeller?
  • Hvordan kan vi bedst inddrage medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere i forløbet?
  • Hvilken rolle vil den nuværende ejer have før, under og efter ejerskiftet?