Connect Denmark

I Erhvervshuset er Connect Denmark også repræsenteret ved Kim Winther, Finn Bødtker og Stefan Overby Stamm.

Connect Denmark ved Erhvervshus
                     Nordjylland

Har du en god idé eller en virksomhed med:

  • Et unikt produkt
  • Stort potentiale for vækst
  • Ambitioner om at gå globalt

Og kan du tænke dig at få et konstruktivt indspark til den plan, du står overfor at iværksætte.

Så er et sparringsforløb i CONNECT Denmark lige noget for dig.

CONNECT Denmark hjælper dig med at styrke din virksomheds strategi og/eller position på markedet, når vi giver dig sparring på blandt andet:

  • Strategi
  • Finansiering
  • Internationalisering
  • Salgs- og markedsføring
  • Etablering af bestyrelse

CONNECT Denmark har årligt omkring 150 virksomheder på Springboard - et to timers effektivt møde, hvor din virksomhed får sparring og rådgivning af et panel af CONNECT Denmark's medlemmer.

Formål

Målet er, at vi styrker din virksomhed, så du får mulighed for at tilpasse din plan, via målrettet kvalitetsrådgivning, og dermed sikre dig endnu bedre muligheder for succes. Specifikt er målet:

  • At hjælpe din virksomhed til vækst og udvikling
  • At sikre, at du arbejder ud fra en plan, der er fokuseret på dine udviklingsmuligheder
  • At give dig nyt netværk blandt CONNECT Denmark's medlemmer

Kvit og frit

Dit sparringsforløb og springboard afvikles uden beregning.

Om Connect Denmark

CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofitorganisation, som består af ledere og specialister fra alle dele af dansk erhvervsliv. Omkring 950 mennesker, som stiller deres kompetencer til rådighed for de virksomheder, de giver sparring til.

Sidst opdateret: 18.02.2019